Overalt hvor jeg kigger ser jeg ikke andet end kolde øjne og hårde attituder.
Uanset hvem jeg rækker ud efter bliver jeg mødt med iskolde facader.
Kolde skuldre og blanke ord. Bliver skubbet væk hele tiden.
Hvad sker der? Er der noget galt med mig? Hvad gør jeg forkert? Glem det. Fatter ikke jeg skriver det her, og fatter slet ikke at jeg om lidt trykker på udgiv oplæg.
Løber min en lang tur. Det er nok det bedste lige nu inden jeg bliver sindsyg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar