fredag den 4. november 2011

Da masken faldt af...

Enhver kan have en dårlig dag ikk? Men at have 2 lige i streg det summere bare op på nedtursskalaen...
Jeg har lige indset, jeg har ikke flere penge til resten af måneden? For jeg har IKKE FÅET LØN FRA FUCKING FAKTA!!!! De røvhuller har snydt mig og jeg er den der er strøget direkte til fagforening mandag morgen!!
Nu da den er ude af verden kan vi bevæge os videre til det næste punkt på dagsordenen.
Jeg har mistet 400 kr på en dum dum ting... Kasino spil... Det var en stensikker metode men jeg fik ikke sat penge nok ind til at være dækket af, så jeg mistedet istedet for. perfekt.
Og så er der alt det andet såsom de ting jeg engang imellem ikke kan lade være med at tænke på. ting fra min fortid... Det kulminere bare oppe i hovedet på mig...
Og så er der self ogs det med jeg er en naiv blød idiot...
Jeg er bekymret for folk jeg elsker, og jeg er ikke dum, jeg kan godt se hvornår folk er nede. Og det gør ondt på mig at se, det gør ondt på mig at jeg ikke kan hjælpe... Jeg tænkte på at køre forbi hende i aften på vej hjem men... Hun havde gjort det ret tydeligt at hun ikke ville se mig... Jeg ville se med mine egne øjne at hun er okay.. For jeg har bare den her følelse af at jeg burde være der hos hende lige nu. bare holde om hende for at støtte hende...Men jeg bekymre mig vel bare for meget?

Jeg har et arbejde, men ingen vagter. Ikke efter at jeg er begyndt at skulle have løn så der er jeg blevet snydt til at arbejde gratis. fedt fedt fedt!

Jeg kan fandme ikke finde ud af hvad der sker ?!
Min fremtid var så lys, jeg ku se mit mål... Det kan jeg ikke mere. Der er ikke mere jeg kan gøre andet end at vente... og jeg hader at vente... Jeg er nød til at holde mig igang med et eller andet?

Alle de småting og store ting der fiser rundt i kasketten på mig, det gør mig forvirret og tager alt for meget af min energi... Jeg sku have været i byen idag, men jeg ku ikke holde masken? jeg var nød til at holde ind til siden på vej hjem for jeg knækkede fuldstændig sammen? Jeg græd af fortvivelse...
Jeg er fortvivlet over hvad min fremtid bringer mig? Jeg kan mærke det nu, det er i min nutid jeg tvivler... derfor bliver min fremtid pludselig meget uklar...

Men det er vel bare som min søde kæreste skrev tidligere idag: Tag dig dog sammen.
Det er det eneste der er at gøre. Jeg har bare ikke så meget at arbejde med...

Det er altsammen et stort rod oppe i hovedet på mig, men i det mindste er der styr på hjertet. det ved godt hvad det vil og hvem det kan lide. Mine venner min kæreste og min familie. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem?

Ja det var så første gang i 5-6 år at jeg brød sammen... Kunne jo ikke undgå det, måtte jo komme på et tidspunkt. Så er det bare at trække vejret dybt og starte på en frisk nu hvor tårekanalerne er tørre igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar