Idioten i spejlet.

Ved ikke hvad jeg skal skrive. Er ikke blank, og heller ikke tom? Der er en ting der fylder mit hovede. Had. Hævn.
God nytårsaften indtil den lille tøs kyssede mig. okay jeg kyssede igen første gang, men så var det også det. hun kyssede som en støvsuger, og så føltes det bare helt helt forkert. Så begyndte hendes ven senere på aftenen om jeg ikke kunne "ordne hende" jeg snurrede rundt og lod min arm svinge gennem luften. Jeg brækkede næsen på ham og han har fået hjerne rystelse. Så var der ikke mere sjov til mig den nat, blev sendt hjem i seng af min kammerat. og det der undre mig? det er at jeg er så kold. Fuldstændig. Kunne ikke være mere ligeglad. Jeg ser kun 1 ting. Og det er at jeg skal have fat i dem, og stille dem til ansvar. Rodet, det ved jeg, Ham jeg klappede = uskyldig, skulle ikke have haft en på hovedet. men jeg kogede over.

Jeg venter bare på en chance, venter på jeg kan isolere dem. tage dem ud, en efter en. Men de er flok dyr. De slog en af mine venner ihel for 4-5 år siden. Knivstik. stak ham ihel for øjnene af mig, stak igen og igen. og da de endelig opdager det var den forkerte de havde fat i, løb de. jeg kunne intet gøre, blev holdt nede. Hvad kan en 13 årig knægt gøre når han bliver holdt nede af 2 på en 18-19 år? intet. Og nu har de smadret min bedsteven uden grund.

Jeg har fundet en side af mig, jeg ikke vidste jeg havde. Når jeg ser mig selv i spejlet ser jeg et par blanke og iskolde øjne. Smilet har forladt mig, jeg føler ingen glæde. Intet savn, ingen sorg. Jeg føler kun et brændende had. Et brændende ønske om at stille dem op af en mur. Sigte. Og trykke af. Min far sagde han ikke kunne kende mig, at han blev bange for mig ved at kigge mig i øjnene. Der er intet der røre mig. Hvis folk de siger de hader mig, svarer jeg nåh. siger de at de elsker mig, får de samme svar.

Jeg kan se glæden, jeg kan se mit smil, jeg kan se alt jeg har kæmpet for glide ud af mine hænder, og jeg bliver slugt af mit had. Hader mig selv for ikke at være stærk nok, hader at jeg kun kunne ligge der og så hjælpeløst på, hader at jeg har sagt at jeg vil beskytte, og den dag der er brug for det er jeg 320 km væk.
Endnu en gang må jeg erkende at jeg ikke er stærk nok... Mine arme syrer og mine ben vil ikke mere. 3 uger mere med den her intense træning og så er jeg klar. Flækker dem på midten. korsfæster dem foran rådhuset. Sender dem i kørestol. Ikke nok med at de slår min ven gul og blå uden grund, de flækker også læben på hans ekskæreste, min bedsteveninde. Alt deres snak om kontakter og de skal dit og dat. De trækker tiden ud.

Lad mig skærer det ud i pap hvor meget mit hjerte er fyldt af had lige nu, med et par eksempler.
Hvis min eks sagde hun hadede mig og aldrig ville snakke med mig, rørte det mig ikke. Hvis hun ville have mig tilbage, ville jeg afvise. Hvis min egen mor sagde hun ikke ville kendes ved mig, rørte det mig ikke. hvis min far sagde det samme, ville det ikke røre mig. Jeg er så indebrændt, flere års had bliver revet op nu, og forstærket 5 gange. Jeg ved hvem jeg elsker, og jeg ville aldrig gøre dem noget andet. Kun DEM! Er de heldige finder politiet dem før jeg gør. om jeg så skal tage hen på deres skoler og smadre dem foran deres klasse, udstille dem som de små kujoner de i virkeligheden er. flokdyr der ingenting kan selv. samfundsnassere, kriminelle respektløse og uintegrerede fucking SNOTUNGER!!!! Brænder dem levende...

For når alt kommer til alt hvad har jeg så at miste?

Men der er en ting der skærer igennem mit had...
Den forbandede kærlighed. Ved ikke om jeg burde skrive det her, men jeg gør det alligevel.
Min eks kæreste har et ønske, og jeg ville gøre alt for at se det gå i opfyldelse. Hvis jeg kunne give min "tid" til et andet menneske, så ved jeg hvem jeg ville give den tid til. men jeg kan ikke trylle. Jeg kan kun håbe, på at hendes ønske går i opfyldelse alligevel. Endnu engang må jeg erkende at jeg er ude af stand til at gøre noget. Selv nu hvor jeg har skubbet alt andet væk, er hun der. Som det lille lys i mørket. Jeg forstår det ikke, og kommer jeg nok aldrig til.

Jeg spilder min tid her, jeg har ikke for meget i forvejen. Må fortsætte, er nød til at blive stærkere. Er nød til at kunne beskytte, er nød til at kunne slå ihjel. Er nød til at jagte dem, er nød til at finde dem. og når jeg finder dem. Viser jeg dem samme nåde som de har vist. INTET! ingenting...