Kedelig overskrift I know, men ved ikke hvad jeg skal kalde det her...
Der er så mange ting oppe i hovedet på mig lige nu. Tror det er bedst af få det ned på papiret...
Jeg kan ikke skelne løgne og sandhed fra hinanden længere. Hvem lyver? Hvem taler sandt? Uanset hvad så ved jeg at jeg har mit på det rene, at hvad jeg har sagt og gjort, er det jeg har følt og set. Og det har været forvirret og besværligt at få sagt, men når alt kommer til alt. så betyder hun stadig meget for mig. Mere end hun burde, men sådan er det jo.
Jeg står lidt i en svær situation nu, at rense mig selv og få hele sandheden frem, eller at bakke baglæns og bare tage skraldet der må komme... Jeg har altid gjort det sidste, og at presse sandheden frem ændre ingenting, tværtimod kan jeg kun se det skulle blive værre. Ja jeg vil nok få renset mit navn, men hvad gavn har det hvis det koster venskaber? intet. Så at tage skraldet en gang til, det kan jeg nok lige overkomme.
Jeg er efterhånden vant til at blive beskyldt for ting jeg ikke har sagt eller gjort, så det er ikke noget nyt for mig, men det ændrer ikke på det faktum at det gør ondt. Hvad jeg ikke ville give for at spole tiden tilbage, og når folk så har spurgt ind til hvordan det gik eller hvordan jeg havde det, og så at jeg bare kunne svare: "det går" for bare at lade det hele ligge. Jeg har dummet mig, fordi jeg ikke fik sagt det rigtigt, fordi jeg fik sagt det hele på en måde hvor folk selv kan konkludere ting, som ikke stemmer overens med det jeg mente. Er virkelig en røv med ører til at forklare hvad jeg mener, og jeg hader at blive misforstået...
Har egentlig ikke så meget at sige mere. Ville ønske den her følelse bare forsvinder, ensomheden af at kende sandheden men at holde den tilbage, for en andens skyld. Jeg taber kun på det her, men at se nogen man holder af, vinde. Er det ikke også en sejr i sig selv? Med tiden vil folk forstå, og acceptere. Og når den tid kommer har jeg lagt det bag mig. Ha! Deres rygter kan rende mig, jeg har vendt det døve øre til.
4 dage efter hun slog op fandt jeg en flaskebon på 0 kr i flaskerummet, men det der var mærkeligt ved den var at der stod d 11 december på. I dag fandt jeg 2 flaskebonner på gulvet, med 2 forskellige datoer på. Den ene kunne jeg relatere til, den anden sagde mig ikke noget. 27 oktober... og 7 januar?
Jeg forstår ikke ret meget af det her, om det er tilfælde eller om det er et tegn? Jeg tror ikke på tilfælde længere... Der er en mening med alting, man skal bare finde den.
1 ½ månede? kort... men må indrømme, at det er det bedste jeg har haft, Der var kun det vi følte for hinanden, intet andet. Intet pres, ingen trusler andet end os selv. Men jeg kvalte hende vel, men jeg blev bekymret for hende, kunne se det var noget galt. Ville bare være der for hende og holde hende tæt og fortælle hende det hele nok skal gå. Det vil jeg stadig, men jeg må nøjes med at se til på afstand. Gå i hendes skygge så at sige. Jeg tror langt om længe jeg ved præcis hvad det vil sige at elske, hun har såret mig, men jeg vil stadig beskytte hende? stadig prøve at få hende til at grine, jeg kan ikke få hende ud af hovedet? og alt jeg kan tænke på er om hun finder lykken. Jeg krydser og ber alt hvad jeg kan, i håbet om at hendes største ønske bliver opfyldt. Jeg ønsker hende kun alt godt på hendes vej. for faen man... årrrh ha...
Ved det ser dumt ud men når jeg tømmer hovedet skriver jeg præcis som jeg ville snakke, og det er med suk og støn og alle de lyde man nu lige kan komme frem med når man skriver sådan noget her. Kort sagt så elsker jeg hende. Hvad jeg ikke ville give og gøre bare for at se hende smile... For at holde om hende igen... Jeg er ynkelig! Men hvis at elske hende er en forbrydelse, så står jeg til livstid. Hun er bare så... Alt jeg nu engang ku drømme om, kommer nok aldrig til at finde en som hende igen. Selv nu kan tanken om hende holde mig vågen om natten. få mit hjerte til at slå hurtigere, få mig til at smile, få mig til at være tæt på at græde. For faen... Kender i det med at man føler en sang siger alt det man gerne vil sige? bare bedre end man selv kan formulere det? Tror lige i får et link til en sang der siger det jeg ikke selv kan få over mine læber nu. Har faktisk 2.
http://www.youtube.com/watch?v=lQy8-MZ11FI Akon - Never took the time
http://www.youtube.com/watch?v=9yZ0t4YAlwA Akon - Come Back to me
Jeg er godt nok ude og skide, uden hende er jeg kun halvt i live...
Kan i forstå mig hvis i får et billede?
Der er så mange ting oppe i hovedet på mig lige nu. Tror det er bedst af få det ned på papiret...
Jeg kan ikke skelne løgne og sandhed fra hinanden længere. Hvem lyver? Hvem taler sandt? Uanset hvad så ved jeg at jeg har mit på det rene, at hvad jeg har sagt og gjort, er det jeg har følt og set. Og det har været forvirret og besværligt at få sagt, men når alt kommer til alt. så betyder hun stadig meget for mig. Mere end hun burde, men sådan er det jo.
Jeg står lidt i en svær situation nu, at rense mig selv og få hele sandheden frem, eller at bakke baglæns og bare tage skraldet der må komme... Jeg har altid gjort det sidste, og at presse sandheden frem ændre ingenting, tværtimod kan jeg kun se det skulle blive værre. Ja jeg vil nok få renset mit navn, men hvad gavn har det hvis det koster venskaber? intet. Så at tage skraldet en gang til, det kan jeg nok lige overkomme.
Jeg er efterhånden vant til at blive beskyldt for ting jeg ikke har sagt eller gjort, så det er ikke noget nyt for mig, men det ændrer ikke på det faktum at det gør ondt. Hvad jeg ikke ville give for at spole tiden tilbage, og når folk så har spurgt ind til hvordan det gik eller hvordan jeg havde det, og så at jeg bare kunne svare: "det går" for bare at lade det hele ligge. Jeg har dummet mig, fordi jeg ikke fik sagt det rigtigt, fordi jeg fik sagt det hele på en måde hvor folk selv kan konkludere ting, som ikke stemmer overens med det jeg mente. Er virkelig en røv med ører til at forklare hvad jeg mener, og jeg hader at blive misforstået...
Har egentlig ikke så meget at sige mere. Ville ønske den her følelse bare forsvinder, ensomheden af at kende sandheden men at holde den tilbage, for en andens skyld. Jeg taber kun på det her, men at se nogen man holder af, vinde. Er det ikke også en sejr i sig selv? Med tiden vil folk forstå, og acceptere. Og når den tid kommer har jeg lagt det bag mig. Ha! Deres rygter kan rende mig, jeg har vendt det døve øre til.
4 dage efter hun slog op fandt jeg en flaskebon på 0 kr i flaskerummet, men det der var mærkeligt ved den var at der stod d 11 december på. I dag fandt jeg 2 flaskebonner på gulvet, med 2 forskellige datoer på. Den ene kunne jeg relatere til, den anden sagde mig ikke noget. 27 oktober... og 7 januar?
Jeg forstår ikke ret meget af det her, om det er tilfælde eller om det er et tegn? Jeg tror ikke på tilfælde længere... Der er en mening med alting, man skal bare finde den.
1 ½ månede? kort... men må indrømme, at det er det bedste jeg har haft, Der var kun det vi følte for hinanden, intet andet. Intet pres, ingen trusler andet end os selv. Men jeg kvalte hende vel, men jeg blev bekymret for hende, kunne se det var noget galt. Ville bare være der for hende og holde hende tæt og fortælle hende det hele nok skal gå. Det vil jeg stadig, men jeg må nøjes med at se til på afstand. Gå i hendes skygge så at sige. Jeg tror langt om længe jeg ved præcis hvad det vil sige at elske, hun har såret mig, men jeg vil stadig beskytte hende? stadig prøve at få hende til at grine, jeg kan ikke få hende ud af hovedet? og alt jeg kan tænke på er om hun finder lykken. Jeg krydser og ber alt hvad jeg kan, i håbet om at hendes største ønske bliver opfyldt. Jeg ønsker hende kun alt godt på hendes vej. for faen man... årrrh ha...
Ved det ser dumt ud men når jeg tømmer hovedet skriver jeg præcis som jeg ville snakke, og det er med suk og støn og alle de lyde man nu lige kan komme frem med når man skriver sådan noget her. Kort sagt så elsker jeg hende. Hvad jeg ikke ville give og gøre bare for at se hende smile... For at holde om hende igen... Jeg er ynkelig! Men hvis at elske hende er en forbrydelse, så står jeg til livstid. Hun er bare så... Alt jeg nu engang ku drømme om, kommer nok aldrig til at finde en som hende igen. Selv nu kan tanken om hende holde mig vågen om natten. få mit hjerte til at slå hurtigere, få mig til at smile, få mig til at være tæt på at græde. For faen... Kender i det med at man føler en sang siger alt det man gerne vil sige? bare bedre end man selv kan formulere det? Tror lige i får et link til en sang der siger det jeg ikke selv kan få over mine læber nu. Har faktisk 2.
http://www.youtube.com/watch?v=lQy8-MZ11FI Akon - Never took the time
http://www.youtube.com/watch?v=9yZ0t4YAlwA Akon - Come Back to me
Jeg er godt nok ude og skide, uden hende er jeg kun halvt i live...
Kan i forstå mig hvis i får et billede?
Jeg gir aldrig helt op. Trækker mig bare ud til siden. Hvis jeg bare kunne få det forklaret så også jeg selv kan forstå det... Hvis hun bare kunne se hvor meget hun betyder for mig. Hvis jeg kunne trække alle mine ord tilbage, og bare sige ingenting. Gad vide hvordan det så ville se ud nu?
Januar.... Du er meget velkommen, Du har svarene på mine spørgsmål. Lad mig ikke vente.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar