Forvirring...

Idag var jeg inde ved min bedsteveninde for at snakke om tingene. For lige at forklare hvad vi snakkede om var det at hun ikke kan lide min kæreste så hun havde givet mig et ultimatum for en uges tid siden, og der var jeg så gået. Jeg elsker min kæreste og jeg elsker min bedsteveninde så jeg kan og vil ikke vælge den ene fra fordi de ikke kan sammen, men nu kommer det store MEN....
Da jeg fik det valg fra hende mistede jeg ligesom alt for hende. Jeg ser hende ikke som min bedsteveninde længere. Jeg blev ikke glad på samme måde da hun sagde hun elskede mig og havde brug for sin bedsteven. (mig) Jeg blev ked af det for jeg føler ikke længere vi har et venskab. Det er ødelagt og det bliver aldrig det samme. Vi kunne ligeså godt have kommet op og skændes om noget latterligt som om himlen er blå eller lyserød, men nu var det bare min kæreste vi skændtes om. Og sådan noget kan jeg bare ikke have. Det føles underligt at skulle "slå op" med sin bedsteveninde, for man kan vel godt sige jeg gør det forbi med vores venskab? 2 år. Og så vælger hun at fucke det op fordi jeg langt om længe finder en pige jeg er glad for. Ja. Jeg er så den type der ikke vil lade noget komme imellem et forhold eller et venskab. Og giver man mig et ultimatum, så vælger jeg den fra som giver mig det, for man MÅ bare ikke bede mig vælge nogen fra som jeg holder af, så fyre jeg den retur.

Jeg har besluttet at sige til min bedsteveninde at hun skal finde en ny bedsteven, for jeg kan ikke være der for hende på samme måde mere. det er bare ikke det samme. Det bliver grimt, men sådan er det, det kan jeg ikke tage stilling til. nok er nok. Jeg har valgt. Og i dette tilfælde, kan venskabet ikke bestå...

Det var så den lidt negative del. Av ja men fuck det, der er kun en vej frem, og det er fremad.

I morgen starter jeg på en ny del af havearbejdet herhjemme. Vi skal have lavet et træfyr så vi skal grave ud til en lille skorsten. Det kræver at vi brækker en masse fliser op, og self da jeg er hjemmegående i øjeblikket er det mig der skal gøre det plus jeg skal være færdig med at ordne græsplænen inden der kommer for meget frost! jeg får travlt.

Måske man skulle fortælle lidt om sin kæreste, hende har jeg jo ikke rigtig fået fortalt om? tjah hvorfor ikke.
Hun hedde Anne Christine Zastrau Madsen, hun er 15 år bliver 16 d 23 december i år. Hun går på fællestiende i erritsø.
Måske man skulle starte fra starten af?
Vi mødte hinanden i sommerferien, ikke noget at berette derfra da hun på det tidspunkt var optaget. Næh det spændende skete her for en lille månedes tid siden da hun skriver og spørg om jeg skal med til den her fest. Og selvfølgelig skulle jeg det da det var en af mine bedste venners fødselsdagsfest. og det spurgte hun om ca 1-2 uger før festen, og så endte det altså med at vi sad og skrev hele natten og skrev sammen igen aftenen efter, igen hele natten og det udviklede sig bare derfra. Men vi nærmede os festen og dagen før festen, havde hun skrevet til mig mens jeg var på arbejde og spurgt om jeg ikke ville kigge forbi for hun sad og hyggede med en af vores fælles venner. Så jeg skyndte mig da bare derover og ja. Fik en øl eller 2 og pludselig løb mine følelser af med mig og vi fik indledt noget. Kysset lidt og lært hinanden lidt bedre at kende. Og derfra gik det helt af sig selv. en uge efter kom vi sammen, så jeg fortryder slet ikke at jeg helt spontant kørte ind til hende uanmeldt hehe. Jeg føler så mange gode ting for hende at jeg kunne skrive en hel bog om det, men vi holder den bare her til det korte, jeg elsker hende. ved godt det er hurtigt at sige men det er ikke første gang jeg elsker så jeg kan godt skelne mellem bare at være forelsket og elske. og jeg elsker. Og skyd mig hvis jeg dummer mig på nogen måde så jeg mister hende. For hun er guld værd og så meget mere, hun er uerstattelig i mit hjerte.